Hurra – INDKØBSTUR I FRANKRIG
Vi finder alle vores varer på vores indkøbsture i Frankrig og alle er de særligt udvalgte.
Vi samarbejder med en række dygtige franskmænd, som hjælper os med, at finde de særlige, de sjældne, de autentiske og de unikke franske ting. Vi vægter meget højt at de varer vi har, er ægte. Det vil sige at de er autentiske, franske, gamle, fyldt med historie og sjæl og at de er af høj kvalitet.
Langt de fleste af vores varer finder vi hos vores professionelle kontakter, samt på de professionelle messer der er rundt om i Frankrig. På den måde sikre vi, at vi får de bedste varer med hjem til butikken
Indkøbsturerne går altid forskellige steder hen i Frankrig
Vi tilbagelægger mange mange kilometer på vores indkøbstur i Frankrig. Frankrig er et meget stort land og hver egn har sine egne særlige ting, så vi prøver at kommer rundt til alle dele af Frankrig efter vores varer.
Denne gang var det Tour du Nord
På denne indkøbstur i frankrig, blev det således til besøg i Amiens, Reims, Dijon, Limoges, Tours og nogle dage i vores egen del af Frankrig – Creuse. Med andre ord meget af det nordlige Frankrig rundt.
Dagene er lange på sådan en indkøbstur i Frankrig. Vi starter gerne meget tidligt og de fleste dage er vi først ved næste overnatningssted sent om aftenen. Vi har en 2-3 stops på en dag og mellem hvert stop får vi tilbagelagt mange kilometer i vores bil.
Vi kører kun meget sjældent på mortorvejen når vi er på indkøbstur i Frankrig. Vi vælger hovedvejene i stedet, for på den måde kommer vi igemmen de franske byer og har mulighed for at stoppe, hvis vi ser noget spændende på vejen. Dette betyder som regel også at en tur der starter med at skulle tage 5 timer, ofte ender med at tage 6-7 og tilmed 8 timer.
Frankrig er mere end fantastisk fransk interiør
Vi ved aldrig helt hvad vi ender med at få med hjem fra vores indkøbstur i Frankrig, men vi har – når vi kører mod Frankrig – altid en del varer reserveret hos de kontakter vi skal forbi på turen, så vi sikrer os, at vi kommer hjem med en bil fyldt med de bedste franske lækkerier. Dog er der altid plads til lidt skattejagt og det er altid spændende at se de reserverede ting i virkeligheden og se hvad der ellers gemmer sig af skatte hos vores folk.
Frankrig er mere end fantastisk fransk interiør. Frankrig byder på den bedste mad og vin og den smukkeste natur og de fineste byer. Og for os, er den franske historie og det franske liv en meget vigtig del af hvad det er vi laver. Vi prøver derfor altid af få passet lidt kulturelt ind på vores turer, samt en masse god mad og drikke.
På denne tur blev det således til lys forestilling på domkirken i Amiens, byvandring i Dijon, historiefortællinger om potteri i Bourgogne, byvandring i Limoges og en masse spændende samtaler, med vores dygtige folk, om de ting de har fundet.
Vi fik spist skøn fransk mad – fra den selvgjorte sandwich til Michelin stjerne mad.
Men vigtigst fik vi fundet en masse fantastiske flotte gamle franske ting på denne indkøbstur i Frankrig. Bl.a. fik vi en mange af de smukke franske kaffeskåle med os hjem. Historien om kaffeskålene kan I læse i en af vores andre historier. Det er nemlig Katerinas helt store passion og hun har en ikke helt lille samling hjemme i vores private hjem. Måske I er heldige at se lidt billeder også derfra.
Husk at besøge os på Bellevue Vintage – Skagen på Facebook og Bellevue Vintage på Instagram
Hvis I har lyst til at læse mere, kan I se flere af vores historier her